Du skal ikke tage min overskrift død-seriøst-bogstaveligt og lave en anmeldelse af vores venskab, hvis du kender mig. Tag det som en opfordring til reflektion. Jeg har selv været igennem reflektionen for nyligt.
Det er ikke længe siden min kærlighedsrelation gennem næsten tre år sluttede. Set fra hvor jeg står nu, var det på mange måder det rigtige, at relationen ophørte. Da det var klart, at vores veje skulle skilles, oplevede jeg en voldsom asymmetri. Jeg var slet ikke færdig med at blive fyldt af hvad jeg nu end fik ud af vores relation.
Venskaber og kærlighedsrelationer har det med at være asymetriske. Når vi danner venskaber og danner kærlighedrelationer, er det fordi at der er noget der vinder genklang i os hos modparten. Vi bliver på en eller anden måde fyldt op af den person, der glider ind i vores liv. Der kan være mange uopfyldte behov og relationen opstår, når vi giver hinanden noget vigtigt, som næsten aldrig er det samme.
Jeg har oplevet mange mennesker glide ind og ud af mit liv. Jeg har heldigvis mange blivende venskaber, der har hængt ved i op til 30 år. Jeg har oplevet at lange venskaber har varierer i intensitet, uden at forsvinde. En ven, der har været på en 5'er i intensitet har fået barn og er måske nu kun en 3'er. En ven har en livskrise og søger mit venskab og er steget fra 2'er til en 4'er. Det er selvfølgelig set fra mit perspektiv, men tænker også de oplever ændringen.
Jeg tror, at det er sundt at have en bevidsthed om at vores relationer stiger og falder i intensitet gennem livet. Mine ældste venskaber udvikler sig stadig, ligesom jeg bliver opfyldt af en glæde ved at møde nye mennesker, der kan spejle hvor jeg er nu i mit liv. Jeg render ikke rundt og graduerer mine relationer, men jeg er blevet bedre til at være ydmyg om, at mennekser i mit liv ikke er en konstant størrelse.
Reflektionen har gjort mig glad, fordi jeg er blevet opmærksom på, at bare fordi en relation falder i intensitet, er det ikke ensbetydende med de forsvinder fra mit liv. Måske skal deres kop fyldes med noget andet en stund og så blomstrer vores relation igen senere. Måske ikke. Det er i hvert fald for tidligt at blive kede af alt det, vi ikke kan bestemme over.
Så, hvor meget er jeg din ven for tiden, på en skala fra 1 til 5?
5����❤️
SvarSletTak! :)
Slet