Hver fredag er mine sociale feeds fyldt med hurra-råb over, at det er blevet weekend. Det er da også rart at have fri og kunne gøre hvad vi vil.
Der er mange derude i landskabet, der har et arbejde, fordi det skal vi jo have. Arbejdet er grundstenen for de flestes eksistens. Penge skal der til. Jeg har tidligere i mit arbejdsliv haft arbejde, der var for indtjeningens skyld. Det var ikke sjovt. Der var også flere sygedage end der var strengt nødvendigt. Eller? Hvis man er fejlcastet til jobbet og ikke har muligheder for at ændre på situationen, er det klart at følelsen af overskud falder og sofaen kommer til at trække mere i en.
Jeg kender dejlige mennesker, som er i job, hvor jeg undres over hvordan de finder overskuddet til at komme ud af sengen om morgenen. Enten fordi jeg har højere tanker om hvad jeg forestiller mig at de kan præstere eller fordi de simpelthen taler grimt om deres arbejde, kollegaer eller opgaver.
Jeg er ikke faldet helt på halen over vores positiv-kultur, men der er nu stadig noget over "Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta'r det". Fordi jeg ikke ser, hvad der gør at folk kommer på job hver dag, er ikke ensbetydende med at de ikke er glade. Og nogen har sikkert også en kæmpestor "pyt"-knap, og fokuserer kun på det efter kl. 16.
Jeg er lidt af en anden støbning. Det skal give mening, det hele. Lige nu er jeg ret glad for mit job. Der er altid noget jeg kan lide mindst ved de daglige opgaver, men sådan er livet vel? Med tid skifter mening, og så må vi jo gå derhen hvor den nye mening er. Med forbehold for livets udsving, selvfølgelig.
Så, når jeg ser et "Endelig blev det fredag" eller "en "ny uge truer" opslag på diverse sociale medier, skynder jeg mig videre. Alligevel kan jeg godt sige: God weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar