”At sige sandheden er som at trække frisk luft i lungerne”, siger den amerikanske terapeut Brad Blanton.
Jeg lyver tit. Ikke som i at jeg siger usandheder, der modarbejder fakta. Mere... undlader at fortælle alle detaljer. Eller at lade ordene falde på en måde, så det ikke er løgn, men formuleret på en måde, så jeg ikke sårer nogen, eller ikke sårer mig selv. I virkeligheden handler det om forventningen til, at vi sårer andre eller bare ikke magter at være i sandheden.
Så, du lyver aldrig, siger du? Hvornår lagde du sidst et billede op på Insta, med makeuppen løbende ned af kinderne, fordi dine børn driver dig til vanvid? Eller sagt åbenlyst til din chef, at du hader 80 % af dit job, og kun bliver der på grund af kollegaerne? Du kan sikkert komme med dine egne eksempler.
Jeg er heldigvis ikke ene om at lyve. Vi gør det alle i en udstrækning, undertrykker, fordrejer, manipulerer. Jeg vil gerne komme tættere på. Tage nogle favntag med udenomssnakken. Spise et stykke sandhed mere. Vil du være med?
Jeg har lagt min egen plan. 5 punkter, hvor jeg ved at jeg kan gøre en forskel. Fortælle en sandhed eller to til mennesker, jeg har skøjtet udenom. Lade være med at lyve for mig selv, eller i hvert fald undertrykke.
Spis et stykke sandhed mere. Der er nok at tage af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar