Jeg har altid oplevet at der i forbindelse med kvindernes internationale kampdag var en underliggende mislyd i mig. Jeg synes bestemt at der er brug for at kæmpe for kvinders rettigheder og i vores del af verden er vi ret langt, i min optik. Kampdagen har fokus på alt det kvinder ikke har og kan og skyder skylden på patriarkatet og historen og så videre.
Men kvinder har så meget andet, som mænd ikke har talent for. Det hører vi alt for lidt om. Kvinder er bare mere empatiske og bedre til at pleje netværk. Når fx. familier går i stykker og skilles, har langt de fleste kvinder bedre netværk, som de kan søge støtte i. Mænds netværk er i højere grad bygget op om aktiviteter og arbejde og ikke bare det at være menneske.
Kvinder bliver ældre og er sundere længere end mænd. Det skyldes både at de spiser bedre, er mindre risikovillige og at de har stærkere sociale relationer. Kvinderne har således, år for år der er levet, større gennemslag på vores samfund.
Kvinder bliver bedre uddannede end mænd i vores del af verden. Dette er både fantastisk og foruroligende. I dag er langt over halvdelen af alle lærere i børnepleje og grundskolen kvinder, hvilket gør at mange drenge og unge mænd ikke har pædagogisk personale at spejle sig i. Yderligere er der en overvægt af kvinder, der søger mod de områder, der former uddannelsen og det har betydning for at uddannelserne passer bedre til hunkønnet.
Hvis du ikke selv har læst det mellem linjerne i ovenstående, er dette en hyldest til kvinderne. Vi er nået langt i vores bestræbelser for at kvinder og mænd har lige rettigheder og muligheder. Når det er sagt, vil jeg gerne kigge i krystalkuglen og se på, hvordan er vi sikre på at vi ikke ender med modsat fortegn om 50 år, hvor kvinder styrer verden? Jeg er på ingen måde fatalist, men ville det ikke være lidt kedeligt? Vi har som samfund en opgave i at der er balance.
Jeg vil kæmpe for at drenge og unge mænd fortsat har nosser til at være mænd, som kvinder ikke kan undvære. Glædelig kampdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar