Selvom jeg ikke har familie, forsøger jeg at starte dagen med nærhed. Både over for mig selv, men også for andre. Mest for min hund.
Siden Bacon (det er navnet på min hund) kom ind i mit liv for 7,5 år siden, har det i lange perioder været en fast at sige godmorgen til hinanden på følgende måde: Jeg sætter mig ned på gulvet med spredte ben, hunden sætter sig imellem mine ben og så flipper jeg hende rundt, så hun ligger på ryggen med hovedet væk fra mig.
Sådan sidder vi, jeg nusser hende på maven og hun ser salig ud. Alle er glade. På et tidspunkt gider hunden ikke mere, og så er vi færdige. Egentlig startede denne praksis, fordi Bacon var ude-hund og det var en fin måde at genses på efter natten ude. Efter vi flyttede i lejlighed og videre, er det fortsat.
For mig betyder det alverden. En stille stund med et andet levende væsen. Jeg har selvfølgelig oplevet mere intens nærhed i parforhold og med andre mennesker. Specielt stillevandring har givet mig den samme fornemmelse af at bare være tilstede, sammen med andre. Der er noget særligt over at ikke skulle være på, fra øjnene åbner sig og frem. Jeg vil faktisk gerne tale for mere stilhed, så at sige. Hav en skøn dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar