Vi er blevet tudet ørene fulde med at vi skal pleje vores netværk gennem de sidste mange år. Men hvad er det der netværk egentlig for en størrelse? Jeg kan sagtens se at vores arbejde, børnehave og andre hverdagsinstitutioner kan bidrage med netværk, som vi kan lide på.
Min oplevelse af netværk er noget helt andet. I denne weekend, deltager jeg i Det Danske Spejderkorps landsmøde, kaldet Korpsrådsmødet. Jeg har været frivillig i denne bevægelse i henved 30 år og nogle af mine bekendtskaber i spejderregi har været med næsten lige så lang tid.
Den store glæde ved at være en del af spejdernes fællesskab er, at det er medskabende. I starten af spejdertiden skaber man oplevelser gennem den regulære oplevelse, andre har skabt for en. Senere, hvis man hænger ved, er man med til at skabe oplevelser for andre. Uanset om man er gammel eller ung spejder, sker det i en ramme, som man selv er med i eller måske er med til at skabe for andre.
Det at skabe noget sammen, hvor man bruger både krop, sind og sjæl, giver fællesskab for livet. I de perioder i livet, hvor spejderånden har været i baggrunden, har jeg taget mig i at opsøge fællesskaber, der kan noget af det samme: Skiinstruktør, guide, soldat, hjemmeværn.
Fælles for disse rammer, i min optik, er at vi skaber noget sammen. Vi genfortæller historier som vi har været fælles om at skabe og selvom vi som mennesker ofte måler vores historier og bedrifter mod andre, er det oftest historier der fortæller om det vi gjorde sammen og ikke hvad vi gjorde mod andre, der rammer mine ører. Vi har erfaret med alle vores sanser, når vi deltager, fordi kroppen også er med til at huske.
Gode fællesskaber kræver du er tilstede. Derfor ser du ikke hardcore spejderløb på TV. Men du må gerne være med. Vi har brug for hinanden når vi skaber fællesskaber, vi ikke bliver glemt af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar