Efter en weekend ved det Danske Spejderkorps' generalforsamling, er det nemt at blive fyldt med glade tanker om demokrati og at det er unge mennesker, der er blevet valgt til at føre Danmarks største ungdomsbevægelse videre.
Det ligger nemlig i DDS' grundvold, at det er unge der leder unge. Og også at vi skal udforske, "teste ideen", som var at slogan for en lejr, for år tilbage. DDS er en bevægelse, ikke en organisation og derfor er det smukt, at det er så dynamisk og at der leves op til ideen og principperne.
Det er vigtigt at vi bevæger os og at vi lader os bevæge, set ud over spejderverdenen i alle aspekter af livet. Vi er kommet et stykke fra bondesamfundet hvor man bliver født og dør med fod under plov på samme matrikel. Mens bevægelse bringer os nye steder hen, skal vi huske på at kigge tilbage. Når vi bevæger os, opstår der et tomrum, et vakuum. Og vakuum har det med at blive fyldt ud med hvad der står nærmest og til en hvis grad følge efter os. Vi skal se tilbage for at være opmærksomme på hvad der ligger i slipstrømmen. Vakuumet bliver ikke nødvendigvis fyldt op med noget skidt og nogen gange skal vi måske være opmærksomme op om den bevægelse vi selv har sat i gang, trækker vakuumet i den rigtige retning. Ellers er det vigtig at få vores bevægelse til at bremse op, måske endda cirkle tilbage og sætte bevægelsen i den rigtige retning igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar