Jeg læste en del tegneserier i min barndom, specielt Anders And stod for mange timers god underholdning. Anders And selv var tit ganske uudholdelig. Fætter Vims derimod, han havde min opmærksomhed. Fætter Vims fik altid lavet rav i den, men aldrig fra et skidt synspunkt. Han ville altid det bedste. Derfor var det ret nemt at få medlidenhed med ham. Fætter Vims er den gode intention forklædt som en and.
Man kan ikke blive sur på den gode intention, uanset hvor dårligt den er eksekveret. Der er masser af gange, hvor vi oplever at opgaver eller andet ikke er blevet eller blevet gennemført som vi ønsker det. Måske har vi ikke givet gode nok anvisninger, måske er der eksterne forhold der har påvirket udfaldet?
Det er vigtig at spørge ind til hvad der ligger bag, før vi drager vores konklusioner. tænk hvis vi blev klogere på "hvorfor" i stedet for "hvad".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar