Du har sikkert, som jeg, haft eller har mennesker i dit liv, hvor i har været eller er på kant og hvor det har været svært at se, hvordan man skulle imødekomme hinanden igen.
En af mine personlige kæpheste om menneskelige møder er, at ingen handlinger gøres med en negativ intention. Folk handler fra tid til anden i affekt og det kan måske være svært som modtager at forstå eller acceptere hvorfor afsenderens verdensbillede er så lang fra der hvor man selv står. Nogen gange tager det lang tid at nå frem til et sted, hvor man igen kan leve sig ind i andres tankeverdener.
Er vi blevet såret af en anden relation, kan det være svært at række ud igen. Vi kan ligefrem fodre afstanden ved at tale om hvor svært det hele er og hvor frustrerende en situation den anden har sat os i. Men bare rolig. Udfordringen er ikke din, i hvert fald ikke alene.
Hvordan kommer vi så videre? Vi tilgiver. Når vi har fået følelserne i klemme, hviler det på den med mest overskud at række ud og gøre tiltag til at komme tættere på hinanden. Det er ikke nemt. Der kan gå år, før at en af parterne når til et roligt sted, der gør det muligt at handle. Vi starter med at tilgive os selv. Du har handlet som dit hjerte, din erfaring og dit intellekt bød dig muligt i en given situation. Starter vi på egen bandehalvdel, er vi langt. Verdensbilledet er måske ændret fra da fortrædeligheden skete, også fra den anden side.
Hvorvidt vi er i stand til at tage næste skridt og række ud, må hvile på hvad vi føler. Der er ingen manual for at løse følelsesmæssige konflikter. Hvis det er en langvarig konflikt, må vi forvente at tingene ikke er som før. Vi har flyttet os som mennesker, både åndeligt, fysisk og tidsmæssigt. Det kan være den gode nyhed. Hvis du er villig til at tilgive, har tiden stillet et nyt sted til rådighed i verdenshistorien, for at genskabe gamle relationer, hvis vi kan tilgive fortiden.
Start med at tilgive dig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar