Jeg har været på et lynvisit i en virksomhed, hvor jeg havde en formodning om at der lå noget gemt, som jeg skulle bruge. Når man tager ud og leder uden retning ved man aldrig hvad man finder. Det kan være man leder efter et, men man finder noget andet. Det er vigtigt at være åbensindet, for hvis du leder efter specifikke ting, kan du overse andre. Du kender det måske fra da du var gravid eller havde en gammel bil af et specielt mærke; lige pludselig ser man barnevogne og folkevognsbobler over alt.
Jeg fandt ikke det jeg ledte efter. Og da jeg havde en ide om hvad det var jeg skulle finde, overså jeg en masse guld, der lå rundt omkring. Man kan sige jeg fejlede, da vi måtte afbryde samarbejdet tidligere end forventet, og det er sjældent sjovt at gå fra noget, som man ikke føler man er færdig med. Jeg kom til at sidde med følelsen af at have fejlet.
Jeg blev ansat på grund af min lyst til at udvikle, Og udvikling er, ud over at glemme "plejer", også at skubbe til grænser. Ikke hårdt, så noget går i stykker, men fast og kærligt, for at se om noget rykker sig. På den anden side af besøget i virksomheden har jeg måtte lave en proces over det oplevede. I en verden, der på mange måder kommunikerer et budskab om perfektion, vil jeg slå et slag for retten til at fejle. Jeg traf måske (måske ikke) et forkert valg, der havde konsekvenser for en virksomhed, i hvert fald for min tilstedeværelse i denne. Men da jeg er den vigtigste i mit liv, ligesom du er den vigtigste i det liv, er det essentielt at vi står ved vores valg, og konsekvenserne af dem.
På bagkant af oplevelsen er jeg blevet mentalt rigere, klogere og glad for at jeg har et sind, der gør at jeg er god til at værdsætte det jeg finder, også selvom det kommer i grimt papir og ligner en fejlproduktion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar