Du er ikke dine handlinger.

Det kan måske virke som noget vrøvl at sige, at du ikke er dine handlinger, da det jo er dig der udfører dem. Men spørger du din mor, så elsker hun dig, uanset for hvad du har gjort.
 Det er vigtigt at huske i en verden, hvor LinkedIn og Facebook er et spejl på dine handlinger. Det kan være det fortæller en historie om hvad du har præsteret eller hvad du tænker om dette eller hint, men det fortæller sjældent historien om hvorfor din mor eller din mand elsker dig.
 For der er noget mere, er der ikke? Det er "viben" din duft, dit smil, din lune, der gør at andre mennesker vælger dit selskab. Ikke hvad du har præsteret på jobbet eller hvor mange marathon du har gennemført. Det er klart at dedikation og succes åbner døre til spændende mennesker, men du bliver ikke venner med alle.
 Du skal bruge tid på at finde din kerne, det der er dig, det dig gør at dine venner kommer til dig. endnu tættere du er på det din mor eller kæreste elsker ved dig, endnu nemmere vil du have ved at stå imod, når du ikke får lavet de perfekte handlinger.

Kæmp for retten til at fejle!

Jeg har været på et lynvisit i en virksomhed, hvor jeg havde en formodning om at der lå noget gemt, som jeg skulle bruge. Når man tager ud og leder uden retning ved man aldrig hvad man finder. Det kan være man leder efter et, men man finder noget andet. Det er vigtigt at være åbensindet, for hvis du leder efter specifikke ting, kan du overse andre. Du kender det måske fra da du var gravid eller havde en gammel bil af et specielt mærke; lige pludselig ser man barnevogne og folkevognsbobler over alt.
 Jeg fandt ikke det jeg ledte efter. Og da jeg havde en ide om hvad det var jeg skulle finde, overså jeg en masse guld, der lå rundt omkring.  Man kan sige jeg fejlede, da vi måtte afbryde samarbejdet tidligere end forventet, og det er sjældent sjovt at gå fra noget, som man ikke føler man er færdig med. Jeg kom til at sidde med følelsen af at have fejlet.
 Jeg blev ansat på grund af min lyst til at udvikle, Og udvikling er, ud over at glemme "plejer", også at skubbe til grænser. Ikke hårdt, så noget går i stykker, men fast og kærligt, for at se om noget rykker sig.  På den anden side af besøget i virksomheden har jeg måtte lave en proces over det oplevede. I en verden, der på mange måder kommunikerer et budskab om perfektion, vil jeg slå et slag for retten til at fejle. Jeg traf måske (måske ikke) et forkert valg, der havde konsekvenser for en virksomhed, i hvert fald for min tilstedeværelse i denne. Men da jeg er den vigtigste i mit liv, ligesom du er den vigtigste i det liv, er det essentielt at vi står ved vores valg, og konsekvenserne af dem.
 På bagkant af oplevelsen er jeg blevet mentalt rigere, klogere og  glad for at jeg har et sind, der gør at jeg er god til at værdsætte det jeg finder, også selvom det kommer i grimt papir og ligner en fejlproduktion.

Sig tak som en chef!

Under denne lettere humoristiske overskrift ligger der en herlig bekræftelse. Det er skønt at få komplimenter, og sætter du dig i lederstolen, er der oftest længere imellem. Derfor at det vigtigt at få taget det hele ind, når du får en af slagsen.
 I Danmark kan vi godt lide af hensynsbetændelse. Mine yndlingsfigurerer til at illustrere dette, er "Rytteriets" snobber, der sidder og siger til hinaneden hvor skønne de er, hver især. Det er ganske morsomt, men indeholder også sandheden om at vi gerne vil returnere komplimenter. "Du er sød"... Nej, skønne Fritz, du er sødere".
 Der ligger en anerkendelse i at returnere en kompliment eller en ros. Lige så snart vi bruger vores resurser på at finde på den gode kompliment at returnere, tager vi ikke den anerkendelse fuldt ind, som der ligger i åbent at modtage en kompliment. Prøv en gang i mellem bare at sige tak, hvis du bliver anerkendt, rost eller komplimenteret, at være i det, helt åbent og bare returnere med et "tak" og et smil. Du bliver overrasket over hvor meget det varmer, bare at tage det ind.

 "Tak Fritz. Ja, jeg er sgu sød!"