Selvom jeg holder utroligt meget af min kæreste, er det vigtigt for mig at have lidt tid for mig selv fra tid til anden. I starten synes min kæreste det var en smule underligt at jeg ikke ville være sammen med hende. Det kostede nogle snakke med hende, at det ikke handlede om at jeg valgte hende fra, men at jeg valgte mig selv til en kort stund. Tid til at reflektere med mig selv. Selvom mennesker er flokdyr, har vi forskellige grader af tilknytning til os selv.
Jeg vender livets udfordringer med mig selv først. Af åre har jeg lært at stole på min egen dømmekraft og acceptere konsekvenserne. Det er ikke det samme som st jeg ikke lytter på andre menneker og at beslutninger ikke er til at ændre.
Min kæreste og jeg har efterhånden fundet en rytme og form, hvor hun ikke føler sig fravalgt, men i langt højere grad ser på outputtet af at have mig “mentalt ude af huset” et par timer uden nogen synderlig, grund uden at komme tilbage forfrisket.
Stoler du på dig selv? :)
